Vinkassen no. 137 A
Vinkassen no. 137 A
TEMA: Topvine fra Spanien
Kassen indeholder forskellige TOPVINE fra forskellige Spanske vindistrikter – hoveddruen på dem alle er Tempranillo. Ribero del Duero og Rioja er simpelthen fantastiske vinområder – men prøv selv!
HUSK – denne kasse skal bestilles særskilt
Ny vin i Vinkassen. Rubén Ramos, 2022, Ribero del Duero, Spanien.
Ruben Ramos er femte generation vinmager og en af de få små producenter, der stadig holder fast i sine mest værdifulde vinmarker og ikke har solgt dem til de store aktører i Ribera del Duero. Familievirksomheden ligger i Camino de Bezana i Peñafiel-regionen, indrammet af vinmarker og med en betagende udsigt til det smukke Peñafiel-slot. Ruben Ramos værdsætter den traditionelle og håndværksmæssige tilgang til vinproduktion, hvor indgreb i vinmarkerne holdes på et minimum for at bevare druernes ædle karakter. Lang maceration og lagring, der er karakteristisk for Ribera del Duero, sammen med sunde druer, der er fyldt med smag, skaber en ægte forbindelse mellem vinen og jorden, den stammer fra.
Denne vin er fremstillet udelukkende af Tempranillo-druer og er modnet i otte måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Resultatet er en kompleks vin, der på en sublim måde afspejler essensen af Ribera del Duero-regionen. Rubén Ramos Roble 8 har en intens kirsebærrød farve med lilla refleksioner. Duften er ren og intens med noter af bær og ristet karakter. Smagen er silkeblød, med blide tanniner og en lang frugtig eftersmag. Vinen passer perfekt til rødt kød, Serranoskinke og oste.
Montecastro, 2018, Ribera del Duero.
Spansk verdensklasse vin fra ”kult-winemaker” Carlos de la Fuente, der i mange år har været Peter Sissecks højre hånd bl.a. på Hacienda Monasterio.
Det er en yderst spændende, elegante og meget charmerende Ribera del Duero, som oser af klasse. Der er masser af aromaer af kirsebær, lakrids og blomster samt friske mineralske undertoner, der balancerer den imponerende fylde og det høje alkoholindhold på smukkeste vis. Når Tempranillo (Tinto Fino) virkelig tøjles kan det blive mesterligt. Vinen produceres i alt overvejende grad af Tempranillo (lokalt kaldet Tinto Fin) og små mængder Cabernet Sauvignon og Merlot, der høstes fra vinstokke, der er plantet i 2002 på fem forskellige små højt beliggende parceller. Vinstokkene kultiveres efter økologiske principper og uden kunstvanding. Druerne plukkes ved håndkraft i de tidlige morgentimer med en sortering allerede i vinmarken. Vinen lagres i hele 17 måneder på overvejende franske fade. Dog anvendes også 10% amerikanske egefade. 40% af fadene er helt nye. Undervejs i lagringsprocessen omstilles vinen adskillige gange, således at vinen kan tappes på flaske uden klaring og med en kun ganske let filtrering.
Serveringstemperaturen bør være mellem 16-18 grader. Vinen egner sig godt til kraftige kødretter eksempelvis velkrydret, mørt og saftigt kød. Prøv den til braiseret lammebov med løg, chorizo, oliven og stegte artiskokker.
Dominio de Cair Ribera del Duero Tierras de Cair Reserva 2015
“94 point. Det er bare fremragende vin og kæmpe value for money… Stor, fyldig, har masser af power” – Mad & Monopolet ”2015 – Excellent Vintage” – D.O. Ribera del Duero-fans, så er det nu! Denne sublime Tempranilllo har været hyldet blandt Spaniens bedste vine i Decanter, og i fjor blev den igen anbefalet som en af Ribera del Dueros bedste Reserva-vine. Tierras de Cair er særdeles kendt og efterspurgt herhjemme, hvorfor priserne typisk sniger sig helt op omkring 500 kroner flasken.
Vi har skaffet et skatkammerparti i den perfekte årgang 2015, der efter 7 års kældermodning på fad og flaske i La Aguilera er landet i sit livs form. Kvaliteten og anmelderhypen er alt andet end tilfældig. Bag Dominio de Cair gemmer sig kultnavnet Luis Cañas, hvis Rioja-vine er klassificeret ”Grand Cru Classé” hos Tim Atkin. Cañas er særligt berømt for sit arbejde med meget gamle vinstokke, og landsbyen La Aguileras overflod af ”very old vines” har muliggjort familiens drøm om at lave Ribera del Duero i verdensklasse. ANMELDELSER: 94 Point /Mad og Monopolet 93 Point /Guia Peñin GOLD MEDAL / Smagenote I glasset dramatisk dyb og mørk som Marianergraven… Næsen er 100 % crème de la crème med stor og kompleks powerduft af mørk chokolade, violer, fuldmodne brombær, sorte kirsebær, røg, engelsk lakrids, ristede espressobønner, tørrede tobaksblade, læder og mineralsk skovbund… Så koncentreret. Så selvsikker. Så mange lag og nuancer… Tierras de Cair Reserva 2015 breder sig rig og opulent ud i mundhulen.
El Ribazo, 2016, la Marquesa, Rioja.
Strålende vejr i efteråret gjorde det muligt at høste så sent som mellem den 1. og 20. oktober. De blå druer gav vin med en strålende, livlig farve, god syre og masser af frugtighed. Vinedos y Bodegas de la Marquesa, der står bag de populære Valserrano-vine, har valgt at drage fordel af den flotte høst, og har derfor lanceret vinen ”El Ribazo”, med en mere ungdommelig profil end husets klassiske vine. Vinen er produceret 100% på Tempranillo, der er dyrket på familiens vinmarker i Rioja Alavesa. Vinen lagres 12 måneder på tidligere anvendte egetræsfade for at bevare de frugtige aromaer i vinen. El Ribazo har en klar kirsebærrød farve med noter af friske ribs og blåbær i vinens bouquet. Når vinen svinges i glasset, mødes man af aromaer af krydderier og pibetobak. Smagen er lang og vedholdende, med bløde tanniner og noter af friske bær, urter og en let fedme. Et virkeligt godt glas Rioja.
Valserrano Reserva, 2015, Rioja.
Vinen produceres i overvejende grad på Tempranillo med et lille tilskyd af Graciano på ca. 10%. Druerne høstes på familiens ældste og bedste vinmarker i Villabuena. Vinen lagres i minimum 24 måneder på en kombination af amerikanske og franske egefade, og yderligere 12 måneder på flaske inden den forlader kælderen.
Serveringstemperaturen skal ligge mellem 16-18 grader. Vinen er velegnet til kraftige kødretter og gode modne oste.
2 fl. Ruben Ramos 8 | 149,00 | 298,00 |
1 fl. Montecastro | 250,00 | 250,00 |
1 fl. De Chair | 279,00 | 279,00 |
1 fl. El Ribazo | 230,00 | 230,00 |
1 fl. Valserrano Reserva | 235,00 | 235,00 |
Kassens samlede værdi | 1.292,00 | |
Rabat - 24%: | 312,00 | |
Du betaler | 980,00 |
Vinkasserne er klar til afhentning nu – eller leveres i uge 32.
Tlf. 21783592
E-mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.
Ved køb af mere end én VINKASSEN (frit valg mellem alle kasser 137, 137A, 137B) er der en ekstra Bonusflaske.