Vinkassen no. 132 C
Vinkassen no. 132 C
Tema: Chardonnay fra sprød og let – til fed og cremet. Bourgogne og Alsace, Frankrig
HUSK – Vinkassen no. 132 C skal bestilles særskilt
Domaine Gille, Bourgogne Chardonnay, 2018, Frankrig ( se en mere uddybende beskrivelse i Vinkassen no. 129 C)
En dejlig klassisk Bourgogne Chardonnay med krop og fylde. Vinen har en forfriskende mineralitet, der er godt afstemt med den fede Chardonnay-frugt og vanilje-tonerne fra fadlagringen. En lækker vinoplevelse.
Druerne vokser lige bag vingården i Comblanchien på marken “Les Chênes”, der har en undergrund, der overvejende består af kalk og ler. Høsten foregår med håndkraft, og vinifikationen påbegyndes direkte i fadene, som alle er af helt ny eg. Med en meget langsom gæring øges vinens kompleksitet.
Vinen er let gylden i farven. I næsen fornemmes toner af hasselnødder og en citrusagtig undertone. Smagen er fyldig med en god balance mellem vinens fede og friske elementer.
Domaine Gilles Chardonnay kan drikkes som helt ung, men kan også lagres i 6-8 år efter høståret.
Vinen, som bør serveres ved en temperatur på mellem 6 – 8 grader, er meget velegnet til skaldyr såvel som de fleste fiskeretter.
“Bourgognevine skal ikke fabrikeres eller masseproduceres. Druerne fra de små parceller skal bare fortælles os, hvor i området de har vokset og hvornår”, siger Pierre Gille.
Maison Tricons Chablis, Appellation Chablis Controlee, 2019, Frankrig.
Har en righoldig og frisk eftersmag med den fedme og intensitet der forventes af en velproduceret Chardonnay. En meget kompleks og elegant Chablis.
En vin som denne kan drikkes indenfor de første 3-4 år efter høståret, men vinen har også et fantastisk lagringspotentiale. Der venter den tålmodige en meget rig og kompleks vinoplevelse, hvis vinen lagres under de rette konditioner i op til 10 år. Serveringstemperaturen skal ligge omkring 8-9 grader. Denne Chablis kan med fordel serveres til skaldyr, fiskeretter eller milde oste.
NY VIN! Jean Gagnerot Rully Blanc, 2017.
“94 point. Flot dybde og lækker balance…” – Flaskehalsen. ”93 point. Utrolig lækker.… Et godt eksempel på at stor Bourgogne ikke behøver koste en formue.” – Mad & Monopolet (OBS – vurderet til 219,95. “93 point. I Bourgognes yderkommuner finder man ofte de bedste køb… Flot og velafbalanceret vin der har masser af byde på.” – WineWherever. Er du træt af flaskepriser over 500 kr. for Puligny-Montrachet? Så rul glad videre – 5 km mod syd til Rully, hvor vi har fundet denne køligt mineralske og perfekt fadkrydrede bourgogne. Ovenikøbet fra superårgangen 2017 med 97 point i Robert Parkers Vintage Chart.
NY VIN! Jean Gagnerot Macon Charnay, 2019.
“93 point. Masser af mineralitet… flot glas som ikke skuffer” – Mad & Monopolet. “93 point. Macon-Charnay er et af de Bourgogne-områder, hvor det stadig kan lade sig gøre at finde store overraskelser til fornuftige penge. Med denne vin fra Jean Gagnerot bliver det i den grad synliggjort…” – Flaskehalsen. “92 point. Man kan altså stadig finde hvid bourgognevin af høj kvalitet, som er til betale” – WineWherever. “91 point. Anbefalet… Den lækreste Mâcon jeg længe har smagt” – Vinexpressen.. “One of the smallest designations in the region. It is also one of the most highly regarded. – Wine Searcher om Macon Charnay – Burgundy hits the bulls eye”.
Riesling, Kintzler, 2018, Alsace.
En lækker Riesling med fine og elegante aromaer med noter af blomster og med masser af mineralske toner. Det er en tør, spændstig og dejlig stram Riesling med god længde i smagen, der er meget ren og klassisk. Druerne til denne vin kommer fra forskellige af Kientzlers Grand Cru marker, der er beliggende omkring Ribeauville. Alle med en gennemsnitsalder på mere end 30 år.
Kientzlers Riesling Ribeauville kan nemt drikkes helt ung, men for at den virkelig folder alle vinens kvaliteter ud, kan en vis lagring anbefales. 5 – 10 år i kælderen giver vinen yderligere kompleksitet, finesse og mineralitet. Serveringstemperaturen bør være 8 – 10 grader. Server vinen til fed fisk, skaldyr eller lyst kød.
Pinot Gris, Kintzler, 2018, Alsace.
Vinen har en frisk og indbydende bouquet med noter af blomster, fersken, abrikos og en lille anelse røg. I smagen er vinen livlig, fed og velafbalanceret med en tone af honning. En klassisk og lækker Pinot Gris, der kalder på en dejlig forret med fed laks. Vinen produceres på 100% Pinot Gris fra vinstokkene, der har en gennemsnitsalder på mere end 35 år. Vinen skal drikkes indenfor de første 7 år efter høsten, hvor den stadig har friskheden i behold.
Serveringstemperaturen bør være 8 – 10 grader. Vinen kan serveres til en bred vifte af retter, lige fra krydrede asiatiske retter til Sushi. Det er en helt perfekt vin til røget laks (a match made in Heaven) samt til modne oste.
Det er også en rigtig god vin at bruge som aperitif.
1 fl. Bourgogne Chardonnay | 189,00 | 189,00 |
1 fl. Chablis | 199,00 | 199,00 |
1 fl. Rully | 189,00 | 189,00 |
1 fl. Macon- Charnay | 165,00 | 165,00 |
1 fl. Alsace Riesling | 160,00 | 160,00 |
1 fl. Alsace Pinot Gris | 160,00 | 160,00 |
Kassens samlede værdi | 1.062,00 | |
Rabat: | 212,00 | |
Du betaler | 850,00 |
Kassen leveres i uge 40 – eller kom forbi, kasserne er klar!!.
Tlf. 21783592. E-mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.