Vinkassen no. 132 A
Vinkassen no. 132 A
Tema: Toscana – når det er bedst! Vinene fra Fornacina har været økologiske de sidste 15 år.
Vinkassen no. 132 A skal bestilles særskilt
HUSK: Alle vine kan genbestilles med 20 % rabat – så længe lager haves, og indtil næste vinkasse kommer på banen.
Kort fortalt om Vinkassen:
Fornacina
På Fornacina produceres der i dag 3 forskellige vine. Brunello, Brunello Riserva (kun i udvalgte årgange) og Rosso di Montalcino. Produktionen er meget traditionel, hvor
lagringen af vinen foregår på 20-35 hektoliters fade, der er produceret af slovensk eg.
Vinmarkerne dyrkes økologisk.
Brunello Reserva, 2012, DOCG, Fornacina, Toscana, Italien.
Denne helt specielle Brunello Riserva produceres udelukkende af de bedste druer fra ejendommens bedste parceller i Castelnuovo dell´ Abate og udelukkende i årgange, som kan betegnes som topår for regionens vine.
Vinen produceres udelukkende på Brunello (Sangiovese) – med en fadlagring på 48 måneder og yderligere en flaskelagring på endnu 12 måneder, inden vinen forlader kælderen.
Farven er intens rubinrød med reflekser af granatæbler. Duften er intens krydret med lakrids og vanilje. Smagen er harmonisk med bløde tanniner og en lang dvælende eftersmag.
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er meget velegnet til kraftige kødretter, f.eks. okse og andesteg. Vinen er også velegnet til gode og modne oste.
Vinen har i netop årgang 2012 fået en række flotte anmeldelser, hvoraf vi bl.a. kan nævne:
94 points i Wine Enthusiast
2 glas i Gambero Rosso
92 points af Robert Parker
Brunello di Montalcino 2016, DOCG, Fornacina.
En klassisk Brunello, der udelukkende produceres på Brunello (Sangiovese Grosso) – med en fadlagring på 36 måneder og yderligere en flaskelagring på endnu 12 måneder, inden vinen forlader kælderen.
Farven er rubinrød. Duften er intens med moden lækker frugt og krydrede undertoner. Smagen er harmonisk med en lang dvælende eftersmag og med modne bløde tanniner.
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er meget velegnet til kraftige kødretter. Vinen er også velegnet til gode og modne oste.
Vinen har fået en række flotte anmeldelser, hvoraf vi bl.a. kan nævne:
En topårgang fra Fornacina! Drikkeklar nu og de næste 10 år!
Rosso di Montalcino 2019, DOC, Fornacina.
Vinen er produceret på Brunello (Sangiovese Grosso) – udelukkende økologisk dyrkede druer.
Efter gæringen har vinen tilbragt 12 måneder på egefade. Farven er dybrød og brillant. Duften er vinøs, intens med lækre frugttoner. Smagen er harmonisk med en lang dvælende eftersmag og med modne bløde tanniner. En fuldkommen og lækker oplevelse!
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 18 grader. Vinen er meget velegnet til krydrede og kraftige kødretter.
ALTADONNA Chianti Classico, DOCG, 2020
Denne vin er produceret af Niccoló og Enrico Chioccioli under kyndig vejledning af deres far Stefano Chioccioli, som er en international kendt ønolog, med ansvaret for vinproduktion i flere lande, bl.a. Italien, Frankrig og Ungarn. Han har produceret over 100 vine der har fået 3 glas i Gambero Rosso, mange 92-98 points vine i Wine Spectator, Wine Enthusiast, Wine Advokate, samt 100 points af Robert Parker.
Et super godt glas Chianti, der hører til i toppen af de bedste vine, der produceres i regionen
Denne Chianti Classico er produceret på 90% Sangiovese og 10% Merlot. Vinen har gennemgået en traditionel gæring i 21-25 dage på temperaturregulerede fade. Herefter har vinen været lagret i 12 måneder på 2-3 år gamle franske Barriques.
Vinen har en flot rød farve. I næsen fornemmer man røde modne frugter, der indhylles i lette krydderier. Smagen er fyldig, med en harmonisk garvesyre der giver en dejlig friskhed til vinen. I eftersmagen kommer frugt og lette krydderier frem.
Serveringstemperaturen bør være mellem 16-18 grader. Vinen egner sig godt til medium kraftige kødretter, pastaretter eller modne men ikke for kraftige oste.
Ventaio, Morellino di Scansano, DOCG 2016, Tenute Costa, Maremma, Toscana.
Bærer navnet efter den lille by Scansano, og navnet Morellino (lille sort) er det lokale navn for en klon af druen Sangiovese (85-100%), der benyttes til vinen. Der må tilsættes op til 15% lokale, røde druer, og markområderne ligger primært mellem floderne Ombrone og Albenga.
Morellino di Scansano er en vin af udpræget karakter, og det er en type, som indenfor de seneste år har fået ret stor opmærksomhed fra producenter og forbrugere. Kulminationen kom i 2006, hvor den fik tildelt sin DOCG certifikation. Morellino di Scansano DOCG er som udgangspunkt rubinrød med tendens til granatrød med alderen. Den har stor bouquet og en varm, lidt streng og lettere robust smag. Duften er vinøs, og med alderen bliver den mere æterisk, intens og fin. Efter ca. 5 år udvikler den en lang finale med en let, behagelig syre.
1 fl. Brunello, Reserva | 650,00 | 650,00 |
1 fl. Brunello di Montalcino | 395,00 | 395,00 |
1 fl. Rosso di Montalcino | 225,00 | 225,00 |
1 fl. Chianti Classico | 179,00 | 179,00 |
2 fl. Morellino de Scansano | 120,00 | 240,00 |
I alt: | 1.689,00 | |
Rabat: | 489,00 | |
Du betaler | 1.200,00 |
Kassen leveres i uge 40 – eller kom forbi når du har lyst.
Tlf. +45 21783592. E-mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.