Vinkassen no. 128
Vinkassen no. 128
Her er gode vine fra Italien – alle produceret på Sangiovesedruen – også et par nye – alle til fornuftige priser og god kvalitet.
Klar til at skænke op i glasset i det nye år! GODT NYTÅR
Husk – vinene kan genbestilles med 20% rabat så længe lager haves – eller næste vinkassen er på banen.
De 13 flasker i denne måned er fordelt på:
NY VIN! Ventaio, Morellino di Scansano, DOCG 2016, Tenute Costa, Maremma, Toscana.
Bærer navnet efter den lille by Scansano, og navnet Morellino (lille sort) er det lokale navn for en klon af druen Sangiovese (85-100%), der benyttes til vinen. Der må tilsættes op til 15% lokale, røde druer, og markområderne ligger primært mellem floderne Ombrone og Albenga.
Morellino di Scansano er en vin af udpræget karakter, og det er en type, som indenfor de seneste år har fået ret stor opmærksomhed fra producenter og forbrugere. Kulminationen kom i 2006, hvor den fik tildelt sin DOCG certifikation. Morellino di Scansano DOCG er som udgangspunkt rubinrød med tendens til granatrød med alderen. Den har stor bouquet og en varm, lidt streng og lettere robust smag. Duften er vinøs, og med alderen bliver den mere æterisk, intens og fin. Efter ca. 5 år udvikler den en lang finale med en let, behagelig syre.
NY VIN! Anima Umbra, IGT, 2018, Arnaldo Caprai, Umbrien.
I mere end 40 år har familiehuset Arnaldo Caprai produceret vine – ud fra nøgleordene: Tradition, innovation og terroir. Denne vin fremstår saftig, kompleks og velsmagende. 8 måneders lagring på franske egefade fuldender vinen med imødekommende tanniner og en skøn afrundet smag. I næsen røde og mørke bær med elegante strejf af viol og krydderier.
Chianti Santa Caterina, 2019, DOCG, Castelvecchio. Økologisk.
Produceret på 90 % Sangiovese og 10 % Canaiolo. Efter ændring af DOCG-bestemmelserne i 2002 behøver der ikke mere at være forskellige druer inkl. hvidvinsdruen Trebbiano i Chianti DOCG. For at ”styre” Sangiovesedruen har Santa Caterina været 7 mdr. i barriques. Fremstår med en varm, blød farve, begyndende tropefrugt. I munden har den fylde, frugt og en typisk let krydret eftersmag. Velegnet til alle kødretter og ost. Serveres v. 18 gr
Fantini, IGT, 2020/21, Farnese, Abruzzo, Italien.
En virkelig flot granatrød Sangiovese med en intens og vedhængende smag. Vinen er frugtagtig med en lille fadnote. En fyldig vin med gode og bløde tanniner – afbalanceret og klar til at drikke.
Sangiovese er efterhånden en sjældenhed i Abruzzo, men Farnese har i mange år haft en forkærlighed for netop Sangiovese. Vingårdens marker er beliggende i kommunerne Ortona og San Salvo ved Adriaterhavskysten. Vinifikationen foregår via en nænsom afstilkning og presning, hvorefter der foretages en koldgæring i to dage efterfulgt af ”maceration” og alkoholisk gæring ved 20-22 grader i 9-11 dage. Herefter lagres vinen, og ca. 20% af vinen lagres på egefade.
Resultatet er en indsmigrende Sangiovese med bløde tanniner og en god balance mellem frugtsødme og en behagelig syre. Serveringstemperaturen bør ikke overstige 16-18 grader. Vinen er velegnet til alle traditionelle og klassiske italienske madretter med kød eller fisk: GULDMEDALJE: ”Mondiales des Vins”, GREAT VALUE: ”Ultimate Wine Challenge”, 2018
Primo Rosso, 2020/2021, Fantini Vini, Abruzzo, Italien.
En let, lækker og velproduceret rødvin med en rubinrød farve. Aromaen er intens og vedholdende med kirsebær, svesker og vanilje.
Farnese Primo Rosso er produceret på druerne Sangiovese (70%) og Merlot (30%), der er dyrket i Canosa di Puglia. Vinen viser virkelig de specielle karakteristika fra Puglia, takket være meget sol og de høje temperaturer i druernes modningsfase. Vinproduktionen foregår ved en nænsom afstilkning og blød presning.
Gæringen foregår ved 26-28° for at opnå en god ekstraktion af aromastoffer fra druernes skind. En dejlig middelfyldt vin, velafbalanceret, blød og klar til at drikke, selv når den er helt ung. Serveringstemperaturen bør ikke overstige 16-18 grader. Vinen er velegnet til pastaretter, salater, lette kødretter – gerne med lyst kød – samt til oste- og tapasanretninger.
Bonusflasken: Morellino di Scansano
2 fl. Morellino di Scansano | 99,00 | 198,00 |
2 fl. Anima Umbra | 99,00 | 198,00 |
3 fl. Santa Caterina | 89,00 | 267,00 |
2 fl. Fantini | 79,00 | 158,00 |
3 fl. Primo | 69,00 | 207,00 |
I alt | 1.028,00 | |
Bonusflaske: 1 fl. Morellino di Scansano | 99,00 | |
Kassens samlede værdi | 1.127,00 | |
Rabat: | Godt 20% | 232,00 |
Du betaler kun: | 895,00 |
Vinkasserne er klar til afhentning fra uge 5 – eller levering i uge 6.
Afbestilling af Vinkassen no. 128 senest d. 5. februar 2023
Tlf.: 21783592. E-mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.
Ved køb af mere end én VINKASSE (frit valg mellem alle kasser 128, 128A og 128B)
er der en ekstra Bonusflaske.
Tilkøbsvinen. Normalpris: 394,- Tilkøbspris: 315,-
Domaine Jessiaume, 2018 – Santenay 1. Cru ”Les Gravières”, Blanc, Frankrig
Domaine Jessiaume producerer fremragende hvidvine, og én af dem er denne lækre Santenay fra en lille parcel på 0,77 ha. med omkring 25 år gamle vinstokke på den berømte Les Gravières Premier Cru-mark.
Det er en dejlig mild hvid Bourgogne i den indsmigrende stil, som er Domaine Jessiaumes adelsmærke. Næsten eksotiske strejf af appelsin og iris som får flot opbakning fra lime og moden citrus som igen bliver akkompagneret af velafstemte søde krydderier fra fadene. Så delikat i sit citrusspil at det er svært ikke at blive en lille smule lykkelig.
I høsten plukkes druerne med en sortering både oppe i vinmarken og igen ved ankomsten til kælderen. Herefter sker en direkte presning af de hele drueklaser og dekantering til rustfri ståltanke, hvor mosten har fået lov til at sætte sig, inden den løber ned i 15% nye og 85% brugte fade, hvor gæringen naturligt går i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. Vinen lagres efterfølgende ti måneder i de samme fade frem mod aftapningen på flaske.
Vinen, som bør serveres ved en temperatur på mellem 8 – 10 grader, er velegnet til hvid fisk, lyst fjerkræ og gode modne oste. Det er også en perfekt vin at bruge til hvid asparges med brunet smør.