Vinkassen no. 117 A
Vinkassen no. 117 A
TEMA: Topvine fra Bordeaux, Cotes de Rhone og Sydafrika
HUSK – denne kasse skal bestilles særskilt
Château D’Angludet, 2012 Margaux, Frankrig
Château Angludet er en stor Margaux i alle årgange, men årgangen bliver en klassiker. En stor og flot vin fra winemaker Ben Sichel´s hånd. Vinen kan allerede nydes nu på grund af dens bløde tannin.
Blandt de bedste i Margaux
Château Angludet ejes af Sichel familien, som nu på 6. generation driver négociant-forretning i Bordeaux. Familien er også delejer af Château Palmer i Margaux.
Château Angludet og de omkringliggende vinmarker ligger på Garonneflodens aflejringer i Cantenac i Margaux-appellationen, og slottets vine bliver ofte kategoriseret blandt de omliggende Grand Cru Classé, for så vidt angår vinens altid høje og stabile kvalitet.
Vinen fra Château Angludet kan altid varmt anbefales. Det er simpelthen ét af de bedste køb, man hvert år kan gøre blandt vinene i Margaux.
Vinen har en dyb rubinrød farve. Den er tør men frugtrig. Velegnet til godt oksekød og kraftige retter. Serveringstemp. 16-18 gr.
Château Trois Moulins 2016, Haut-Médoc, Cru Bourgeois. Top årgang!
Château Trois Moulins er en KLASSEVIN, der produceres af den kendte ønolog Hubert de Boüard fra Château Angelus.
Drueindholdet er 40% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 15% Cabernet Franc.
Vinen lagres i op til 15 måneder på egefade, hvoraf 30% er helt nye fade.
Det er en lækker kraftfuld vin, der nemt kan nydes nu. Giv den et par timer på en karaffel.
Côtes du Rhone Village – Plan de Dieu, 2018
Pierre Vidal producerer denne vin af druer fra flere forskellige pareceller, der vinificeres hver for sig. Vinen er en komposition af de ædle Rhônedruer Grenache (70%), Syrah (15%) og Mourvédre (15%). Druerne sorteres grundigt og der foretages pigeage for at udtrække maksimalt kraft, saft og farve fra druerne. Gæringen foregår på rustfri ståltanke og den lagres efterfølgende på franske egefade.
Vinen har en flot rubinrød farve, med en duft af røde frugter, krydderier og et lille strejf af vanille. Den er rund og glat i munden, med noter af søde blåbær, lakrids og kaffe, der munder ud i en lang og fyldig eftersmag med masser af dybde og struktur. En super sværvægter af en Côtes du Rhône Village! En helt suveræn Côtes du Rhône Village, der nok er blandt de allerbedste i hele appellationen i denne prisklasse. En vin, som er særdeles velegnet til kraftige danske kødretter. Det er simpelthen en vinoplevelse udover det sædvanlige!
Pierre Vidal er en fremadstormende ung vinmager. Han er uddannet i Bourgogne, men flyttede til Châteauneuf du Pape for godt 10 år siden sammen med sin kone, for at udleve sin store drøm om at producere sine egne vine. Han udvælger selv de enkelte parceller og har hånd om hvert enkelt lille skridt fra mark til flaske.
Stark-Conde, Pinot Noir, 2015.
Her er det lykkedes at skabe en virkelig elegant Pinot Noir med masser af mineralske toner. Vinen er gæret og lagret på rustfrie ståltanke og har således bevaret den fine frugtkarakter med en livlig og parfumeret aroma af mørke frugter. Et særdeles charmerende glas vin med den velkendte lille sarte frugtsødme, som man ofte finder i Pinot Noir.
1 fl. Chateau Angludet | 375,00 | 375,00 |
1 fl. Ch. Trois Moulins | 179,00 | 179,00 |
2 fl. Plan de Dieu | 149,00 | 298,00 |
2 fl. Pinor Noir | 139,00 | 278,00 |
Kassens samlede værdi | 1.130,00 | |
Rabat: | 231,00 | |
Du betaler | 899,00 |
Vinkasserne er klar til afhentning – eller levering i uge 13 – så vinen er klar til påske
Tlf.: 21783592. E-mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen