Vinkassen no. 139 B
Vinkassen no. 139 B
Tema: Hvidvin og bobler fra Italien
HUSK – Vinkassen no. 139 B skal bestilles særskilt
Ny vin i Vinkassen. Integro Verdeca, IGP 2023, TWP Apulien. Italien. Økologisk og Vegansk.
Verdeca-druen er en gammel lokal druesort, der har sit navn fra sin klare grønne farve. Vinen er strågul med grønt strejf. En delikat bouquet med noter af fersken, mango og ananas. En fortryllende friskhed på ganen, afbalanceret med en dejlig blød frugt. Serveres v. ca 8 gr. Velegnet som aperitif, til fisk, skaldyr og lyst kød.
Sella & Mosca, Vermentino de Sardegna, 2022, Sardinien, Italien.
Vermentino er indbegrebet af hvidvin fra Sardinien. Sella & Mosca fremelsker altid en lækker og forfriskende stil. Value for money! Vinen er udelukkende produceret på Vermentino fra Alghero-regionen. Druerne gennemgår en nænsom presning, hvorefter mosten trækker på kvaset, inden gæringen ved lav temperatur startes. Vinen er ikke lagret på egetræsfade, da man ønsker at fremelske helt friske frugtaromaer. Vinen har en flot strågul farve med et grønligt skær. Der er masser af smag for pengene. En frisk og livlig hvidvin, der er blød og sprød.
Serveringstemperaturen bør ikke overstige 7 – 8 grader. Vinen er velegnet som en aperitif – eller som ledsager til lettere og ikke for fede retter med fisk og skaldyr og salater.
”Primo”, Terre di Chieti, 2022, Fantini Vini, Abruzzo, Italien.
En elegant og velsmagende hvidvin, der er medium fyldig med toner af banan og figner. Eftersmagen er frisk og vedholdende.
Vinen er produceret af druerne Malvasia (70%) og Chardonnay (30%) fra vinmarker, der er beliggende omkring byen Ortona ved Adriaterhavskysten i Abruzzo-regionen. Markerne ligger mod vest og sydvest, og undergrunden består af kalkholdig lerjord. Produktionen er klassisk. Druerne presses let for at undgå ”grønne tanniner”. Gæringen sker ved kontrolleret temperatur med skindkontakt i 10 til 12 dage. Lagringen foregår på rustfri ståltanke for at bevare den friske frugt i vinen.
Il Peler, ”Kølig Vintervind” Bottarelli, Lombardiet.
Mousserende, aromatisk, frisk spumante. Særdeles egnet som aperitif til enhver lejlighed. Farven er lys. Frisk frugtduft. Smagen er blidt tør – med blød frugt i eftersmagen. Serveres i champagne- eller store hvidvinsglas v. 6-10 gr.
Perfekt ledsager til Kongens nytårstale kl. 18.00
Casa Sant’ Orsola, Spumante, Moscato d’Asti, DOCG, Dolce, Piemonte, Italien
Denne skønne, søde og skummende italienske spumante er meget velegnet som en lækker dessertvin ved særligt festlige begivenheder.
Moscato d’Asti produceres i Piemonte. Moscato er druen, og Asti er byen i den region, hvor druerne og vinen bliver til.
Serveringstemperaturen skal ligge mellem 8 – 10 grader. Det er en vin med en lav alkohol, som egner sig rigtig godt til søde desserter med f.eks. is og frugt.
Perfekt ledsager til kransekagen nytårsaften kl. 24.00.
4 fl. Verdaca | 99,00 | 396,00 |
3 fl. Primo | 69,00 | 207,00 |
3 fl. Vermentino de Sardegna | 99,00 | 297,00 |
1 fl. Il Peler | 99,00 | 99,00 |
1 fl. Asti | 95,00 | 95,00 |
1.094,00 | ||
Bonusflasken: Primo | 69,00 | |
Kassens samlede værdi | 1.163,00 | |
Rabat - godt 20%: | 233,00 | |
Du betaler | 930,00 |
Kassen leveres i uge 49 – eller kom forbi, kasserne er klar!!
Tlf. 21783592. E-mail: enr-vin@post.tele.dk
Fest – bestil rigeligt – ubeskadigede flasker tages retur.
Vi hjælper gerne med vinforslag til menuen.